|
Værelserne
Der er 16 dobbeltværelser i 4 forskellige størrelser/kategorier, alle hyggelige og smagfuldt indrettet. I de 2 suiter er badeværelserne desuden udstyret med spabad. Der er TV med DVD/CD afspiller på alle værelserne, så du har mulighed for at afspille dine egne yndlingsfilm og – musik.
Uden ekstra tillæg tilbydes roomservice, og morgenmaden kan nydes i fred og ro på værelset, med morgensol og dejlig udsigt.
Restauranten
Den hyggelige restaurant, med smukt dækkede borde, byder på det ypperligste fra det tjekkiske køkken, hvor alt anrettes og serveres med førsteklasses betjening af vores veluddannede tjenere.
Vores køkkenchef tager højde for evt. specielle krav til kost som f.eks. diabetes og vegetar.
Efter middagen nydes kaffen og cognacen i Chesterfield Loungen
Fest
Ved festarrangementer dækkes der op i slottets smukke Riddersal. Vi planlægger festen til mindste detalje, lige fra borddækning, velkomstdrink og menu til underholdning, musik m.v.
Baren
En helt unik bar, som er indrettet i en smuk sekskantet pavillon, hvorfra der er en fantastisk udsigt. Terrassen uden for baren er, ikke mindst på de lune sommeraftener, et skønt sted at opholde sig.
Parken
I parken er der mulighed for at gå en hyggelig tur, og der kan spilles petanque, kroket eller skak. Der kan solbades, eller man kan sætte sig og nyde stilheden og freden og bede tjeneren servere en kølig forfriskning.
|