Velkommen > Wellness

Wellness

Vi tibyder en vifte af forskellige wellness behandlinger. Vi anbefaler at de ønskede behandlinger bookes forud, således at koordineringen af vores wellness personale kan ske optimalt.

Sportsmassage er den almindelige form for massage, som de fleste af os kender. En massage med olie eller creme hvor musklerne masseres og blødgøres.

Hot stone massage er en massageteknik inspireret af traditionel kinesisk medicin. Der arbejdes med kroppens energibaner, meridianerne, for at opløse blokeringer og skabe fysisk og åndelig balance.
Du ligger på en massagebænk, afklædt (iført trusser), og så masseres/stryges du med opvarmede lavasten, blidt fra fødder til isse. Du ligger med de varme sten på kroppen, i hænderne og med små eksemplarer mellem tæerne.

Thai massage består af en komplex sekvens af akupressur, udstrækninger, manipulation af ledene, og blid massage. Massagen foregår altid fuldt påklædt hvor du ligger på en madras. Dette står i skarp kontrast til en normal massage i Vesten, som foregår på en massagebriks. Men en gulvmåtte eller madras tillader massøren at anvende sin krop mere optimalt, og han er i bedre balance og ligevægt når han skal udføre massagesekvenserne og de forskellige udstræk. Løstsiddende tøj som er behageligt, er at foretrække under massagen. Et populært udtryk for massage formen er også “den dovnes form for yoga”.
Thai specialbehandlinger kan have helbredende virkning på forskellige lidelser. Forud for disse behandlinger kræves der en samtale med massøren, som på baggrund heraf, anbefaler specialbehandlingen. Disse behandlinger kan bestilles mod ekstra betaling.

Kosmetolog
Vores kosmetolog tilbyder ansigtsbehandling for både kvinder og mænd samt pedicure/fodbehandling.

Spa Pool
I spa poolen er der plads til 6 personer.
Poolen bookes for 30 min. Ønskes der servering af drikkevarer i poolen, bestilles dette på forhånd.

Home
Zámek Kněžice