Incentive Program

- en symfoni af oplevelser

Kom og besøg Tjekkiet, et land, der byder spændende oplevelser. Hovedstaden Prag regnes med sin uforglemmelige atmosfære bland en af verdens smukkeste storbyer, men Tjekkiet er meget andet end Prag. I det sydvestlige Tjekkiet finder I Sumava Bjergene også kaldet Europas grønne tag. Her vil vi bringe jer hen og har komponeret en symfoni af oplevelser som venter jer.

I skal besøge verdens første øl spa, I skal i 5-kamp som spænder lige fra high rope over Tarzan jump og spring shoe til cross country scooter og riverrafting. I vil opleve den fantastiske natur, ikke mindst når I på 4 hjuls crosser kører i området og ruten går forbi slotte og gamle borgruiner. Besøg på Urquell bryggeriet i Plzen, - der hvor brygger Carl i sin tid rejste til, for at lære kunsten at brygge god øl. Tjekkisk gastronomi, Moraviske vine, opera og meget mere opleves på slottet Zámek Kněžice hvor I skal bo i 4 dage.

Forslag til incentive program

4 dage/3 nætter

Dag 1
Afgang fra København eller Billund lufthavn til Tjekkiets hovedstad Prag. I bliver hentet i lufthavnen og vi kører til Chodova hvor I skal bade i øl. Chodova er verdens første ølbad. I skal ikke drikke af "badeøllet", der bliver serveret iskoldt frisktappet øl som nydes i badet. Herefter kører vi til slotshotellet Zámek Kněžice hvor I efter indlogering budt velkommen af det danske værtspar som også introducerer slottets historie og hvorfor de for år tilbage besluttede at købe slottet. Om aftenen byder slotshotellets Executive Chef på gastronomiske oplevelser fra det tjekkiske køkken, og I kan slutte dagen i den sekskantede bar som oprindelig var slottets kapel.

Dag 2
Efter morgenmaden står der 5-kamp på programmet. I starter ud med high ropes anden disciplin er Tarzan jump dernæst spring shoes. Fjerde disciplin er crosscountry scooters hvor I kører 5 km. ned fra det 845 meter høje Svatobor bjerg. Femte og sidste disciplin er en 12 km. riverrafting på Otava floden. Sidst på dagen kommer I tilbage til Zámek Kněžice hvor der efter en dejlig middag inviteres til vinsmagning hvor der præsenteres en vifte af de Moraviske vine.

Dag 3
Heldagstur på 4 hjuls crosser med erfaren instruktør. Ruten vil gå til omkringliggende slotte og gamle ruiner med et stop ved slottet Kašperk for at spise frokost under åben himmel. (Max. 10 personer) Om aftenen er der gallamiddag i slottets riddersal, med helt fantastisk underholdning med kendte opera og musicalnumre. Og selvfølgelig med pokaloverrækkelse til vinderen af gårdagens konkurrence.

Dag 4
Efter morgenmaden tjekkes der ud fra Zámek Kněžice og der er busafgang til Prag lufthavn. Undervejs er der besøg på bryggeriet Urquell i Plzen inden der er afgang fra Prag lufthavn med en anderledes oplevelse i bagagen.

Ovenstående er en case til inspiration. Der er mange andre muligheder, lige fra faldskærmsudspring over helikopter- og ballonflyvning til dykning i floderne, ridning og meget mere.

Kontakt os for nærmere information og et tilbud

Zámek Kněžice - 342 01 Petrovice u Sušice - Czech Republic
Zámek Kněžice - c/o NB Group - Søsterhøjvej 35 - DK8270 Højbjerg - Jette Boel - Tel: +45 87 450 111 - jb@knezice.dk