Zámek Kněžice - før 1903.
Zámek Kněžice - 1907.

Historien

- fra 1589

Kněžice har historie helt tilbage til 1589 hvor en rytter ved navn J. Jindrich Plansky besatte hele stedet og gjorde det til sit selvstændige sæde. Dengang hørte flere landsbyer under godset Kněžice. Den næste periode i historien som vi har kendskab til, har vi fået så sent som i 2007 hvor vi fik besøg af Andreas von Hubatius fra Tyskland, hvis familie har været ejer af Kněžice fra perioden 1785 til 1888. Anton II Marius Hubatius Ritter von Kottnow fik i 1785, Kněžice som en slags pension fra Hæren. Anden generation var sønnen Lambert Ludwig Emanuel Hubatius, tredje generation var Jaroslaw Břetislaw Telephor Ignaz Anton og sidste generation var hans søn, Miroslaw som blev født i 1844. Andreas von Hubatius har desuden kunne bidrage med kopi af familiens våbenskjold.

Med Kněžice's forskellige ejere gennem historien, havde stedet udviklet sig godt, men der kom en hård periode i det 19. århundrede, som resulterede i, at stedet måtte sælges, idet godset var belastet med meget stor gæld. Det var et østrigsk forsikringsselskab som købte Kněžice i 1888, og solgte det derefter videre året efter til Albert Duba familien fra Wien. Familien købte mere jord til godset, som i 1900 omfattede i alt 1.071 ha.

Parken blev anlagt allerede i det 18. århundrede og til slottets køkken hørte også en stor frugt- og grøntsagshave. Slottets bryggeri, nævnt første gang i midten af det 17. århundrede, kunne producere ca. 6 tønder øl til de to lokale værtshuse. Efter lokale erindringer var øllet meget stærkt og godt.

I 1903 – 1906 gennemgik slotsbygningen en omfattende rekonstruktion, både udvendig og indvendig. Tegningerne blev lavet af den kendte arkitekt Leopold Bauer fra Wien. Jindrich Vybiral fra Prag, som har studeret arkitekt Bauer's byggerier, har sendt os fotos som er taget efter rekonstruktionen. Vi har spurgt Jindrich Vybiral om betydningen af de tre G'er som er på huset, men han har desværre ikke været i stand til at give en forklaring.

I 1904 fik Otakar Heintschel foræret godset af sin far dr. Wolfgang Heintschel. Otakar Heintschel flyttede med sin familie og tjenestefolk fra Wien. I 1906 fik man, fra et lille vandværk ved åen i Vojetice, elektricitet på slottet. Der var store skovområder som tilhørte godset, og ejeren moderniserede også et savværk i Vojetice. Godsets økonomi blomstrede, og man havde også indtægter fra et lille bryggeri, et gartneri og et teglværk. Men i 1926 måtte Otakar Heinschell sælge Kněžice, idet slottet og hele godset igen var belastet med stor gæld.

Godset blev solgt til fabrikant Josef Janecek, som allerede i 1929 igen måtte sælge Kněžice. Kněžice blev da overtaget af Tjekkisk diskonto bank i Prag. Det betød desværre, at godset blev opdelt i mindre dele og forsvandt dermed som historisk fænomen. Skovene blev overtaget af Solo fabrikken (tændstikfabrik) i Sušice og markerne blev solgt i mindre dele til beboere i Petrovice og naboliggende landsbyer. Slottet Kněžice var til salg, men kunne ikke sælges til en pris af 600.000 CZK, og dermed blev det fortsat i bankens eje.

I begyndelsen af 1939 blev slottet købt af professor Seifert fra Prag. Hans plan med slottet var at etablere naturskole for studerende. I løbet af sommerferien 1939 boede der 150 unge mennesker på slottet. De organiserede forskellige aktiviteter, lige fra sprogundervisning til dans, sport og ridning. Denne festlige begivenhed blev desværre aldrig gentaget.

Da Tjekkiet blev besat af tyskerne, blev Kněžice solgt til "Deutsche Frauenwerk" i Berlin. Ved slutning af anden verdenskrig blev slottet indkvartering for krigsflygtninge. De sidste flygtninge forlod slottet så sent som i september 1945. Efter krigen overtog Petrovice slottet fra staten, og man overvejede at bruge slottet som skole. Men da antallet af skolepligtige børn faldt kraftig i de efterfølgende år, stod slottet tomt hel frem til 1954. Der var et lokal landbrugskooperativ, som brugte dele af slottet til opbevaring af landbrugsprodukter.

I 1954 besluttede Sušice Kommune at benytte slottet som plejehjem. Slottet gennemgik en omfattende rekonstruktion og det nye plejehjem kunne åbne på årets sidste dag i 1955. De første 22 beboere havde 16 værelser til rådighed, stor spisesal, rygerværelse. I 1969 var der 69 beboere, i 2000 var kapaciteten på 72 beboere med 28 medarbejdere. Efter omvæltningen i 1989 besluttede Sušice Kommune at bygge et helt nyt plejehjem i selve Sušice by.

I 2002 besøgte vi en god ven i Sušice og fik tilfældigvis kendskab til Kněžice slottet var til salg. Det daværende Århus Amt som tidligere havde samarbejde med Sušice Kommune var døråbner for os, og vi fik mulighed for at præsentere vores projekt på foretræde for byrådet i Sušice. Kommunen ville ikke gå i forhandling med os, men til gengæld udbød de slottet i offentlig licitation.

I 2003 overtog vi slottet og i samarbejde med den lokale arkitekt Pavel Lejsek, blev der lavet en gennemgribende men nænsom rekonstruktion af slottet. Vi gjorde os umage med at få ført slottet tilbage til oprindelig stil. Slottet blev omdannet til hotel med 16 dobbeltværelser, restaurant, mødefaciliteter, lounger, bar og wellness faciliteter.

Dørene blev åbnet for de første gæster i sommeren 2004 og siden har rigtig mange danskere besøgt stedet ind til flere gange, for at nyde forkælelsen og roen.

Med stor tak til den lokale krønike skriver i Petrovice, Andreas von Hubatius, Jindrich Vybiral m.f. har vi været i stand til at sammensætte Kněžice's historie.

Med venlig hilsen
Jette Boel og Niels Brøchner

Zámek Kněžice - 342 01 Petrovice u Sušice - Czech Republic
Zámek Kněžice - c/o NB Group - Søsterhøjvej 35 - DK8270 Højbjerg - Jette Boel - Tel: +45 87 450 111 - jb@knezice.dk