Cykel & Vandreture

Cykelture

I Sumava findes et tæt net af afmærkede veje, og det er ikke vanskeligt at finde udfordringer til benmusklerne. I kan leje mountainbikes gennem os. Det er en god ide på forhånd at bestille cyklerne, da der i sæsonen kan være stor efterspørgsel.

Se cykelkort her: [Cykelkort.pdf]

Vandreture

Takket være Sumavas skønne og varierede natur er der ideelle vilkår for vandring i skove, bjerge og romantiske floddale. Man kan gå tur i skovene og ved den lejlighed plukke forskellige bær og svampe.

Cenkova Pila

Ca. 15 km syd fra Susice ligger den smukke Vydradal. En anbefalelsesværdig vandretur kan starte ved Cenkova Pila. Herfra følges den røde markering langs Vydraflod. Turen går ca. 7 km op langs floden til Antygl. Herfra kan man enten fortsætte samme vej tilbage eller forlænge turen ved at følge den blå markering til Horska Kvilda, dernæst den grønne til et stykke efter Zahuri, for endelig at følge den gule tilbage til den røde markering – en lang tur på ca. 18 km. Ved Modrava, et stykke længere oppe ad floden fra Antygl, ligger højmoserne Rokytska slat og Mlynarska slat.

Prasily

I de senere år er nye dele af Sumava blevet åbent for offentligheden. Dobra Voda var indtil midten af 1990 militært øvelsesområde, og naturen er derfor uberørt. Det bedste udgangspunkt for vandreture er byen Prasily (ca. 19 km fra Zámek Knežice). Herfra kan man gå til den lille sø Laka eller det militære udsigtstårn Polednik.

Den Sorte sø

Fra landsbyen Spicak (ca. 29 km fra Zámek Knežice) kan man med stolelift komme op til det 1214 m. høje bjerg Pancir. Man kan også gå til to søer. Den sorte sø (Cerne Jezero) og Djævlensøen (Certovo Jezero), der stammer fra den sidste istid for ca. 15.000 år siden. De ligger godt gemt i bjergene i 1000 m. højde. Vandrestier til de to søer udgår fra Spicak. Herfra følges den gule markering i ca. 11,5 km. Der går også bus fra Spicak til Den Sorte sø.

Svatobor

Fra Zámek Knežice har I muligheden for at gå en dejlig tur til Svatobor udsigtstårn, hvor I kan se Zámek Knežice fra fugle perspektiv og i godt vejr kan man også se Alperne. Dette 32 meter høj udsigtstårn ligger på toppen af Svatobor bakke der er 845 meter over havets overflade. På Svatobor bakken blev der fundet fundamenter af en beboelse fra år 10.000 f.k. Svatobor udsigtstårn var bygget i 1894, men blev revet ned og bygget om i 1934.

Zámek Kněžice - 342 01 Petrovice u Sušice - Czech Republic
Zámek Kněžice - c/o NB Group - Søsterhøjvej 35 - DK8270 Højbjerg - Jette Boel - Tel: +45 87 450 111 - jb@knezice.dk